Gå til produktoplysninger
Det betyder meget at du er her

Det betyder meget at du er her

Udsalgspris  249,00 kr Normalpris  319,00 kr

Tilbudet gælder indtil d.1 Januar 2026. Gratis notesbog medfølger så længe lager haves

Det betyder meget at du er her — Illustrerede diagnoser

En smuk, kunstnerisk og kærlig bog med tykke, farvestrålende sider. Bogen har som indledning et kartotek, hvor man kan krydse de sider af, man fandt særligt relevante. Bogen er skabt til dem, der gerne vil opsøge genkendelse i tanker, følelser og verdenssyn – uden at dømme, tale ned til eller negligere sindets finurlige hjørner. I bogen fortæller jeg også om min egen rejse gennem psykiatrien for at belyse, hvad jeg personligt synes fungerer – men især også alt det, der ikke fungerer.

Bagsidetekst:

“Da jeg trådte ind ad døren til min midlertidige kasse på psykiatrisk afdeling i Risskov, gik det op for mig, at systemet passede på mig ved at behandle mig som farlig. Det blev dermed på mange måder min virkelighed. Jeg blev det, jeg så. Jeg blev farlig.”

Med udgangspunkt i min personlige beretning fortæller jeg i denne bog om, hvordan jeg engang så min diagnosehjerne som mit livs største forhindring, mens jeg i dag ikke ville være den foruden. Denne bog indeholder illustrerede tanker og følelser fra et liv, der leves med en diagnosehjerne – på godt og ondt. Tag, hvad du kan bruge, smid resten væk. Uanset hvad, så skal du vide, at det betyder meget, at du er her. 

 

132 sider — Hardcover — 17x23cm — 600g

Tag hvad du kan bruge — Smid resten væk.

At elske hele den man er

Jeg køber ikke fortællingen om, at mennesker, der lever med en diagnose, er dovne, kan mindre eller er styret af deres svagheder. Jeg oplever, at mennesker med diagnoser er ekstremt selektive med deres tid og prioriterer deres overskud i noget, der optager dem. De bliver meget dygtige til specifikke ting, men de kan ikke bidrage med deres faglige styrker til samfundet, fordi der på langt de fleste arbejdspladser ikke er plads til deres individuelle behov. Jeg tror, at mange voksne med diagnoser har det unødvendigt svært, fordi deres liv afhænger af, hvor normalt de kan opføre sig. 

Tag, hvad du kan bruge
Smid resten væk.

Det samme skal du gøre med denne bog

Jeg ville ønske, at jeg havde fået denne bog i hånden sammen med min diagnose, selvom jeg var blevet provokeret af indholdet. Hende der Mathilde får det til at lyde, som om en diagnose er en gave, havde jeg tænkt. Men jeg ville måske også tidligere i livet have forstået, at det mere handler om at give sig selv den gave at acceptere og elske hele den, man er, og ikke kun den del, samfundet definerer som rask. 

ISBN: 9788797541821

Mere fra Maladroit